Henrik Ibsens skrifter: Fru Inger til Østeraad - 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Fru Inger)

Eline

.

nu veed jeg det; jeg veed at –

Bjørn

Stille!

–

(kommer hurtig ud fra Salen
uden at bemærke de Andre,
gaaer hen til Vinduet, stirrer
en Tidlang ud og gaaer ind
i Salen igjen.)

Nogle

.

Ja, ja hun maa høre os.

–

(Larm blandt Mængden; Fru In-
ger viser sig i Døren; Alle tie
pludseligt.)

–

Hvad vil I mig?

Einar

.

søgte Eder, min ædle Frue for at –

–

Nuvel, siig frem!

Einar

.

for at søge Orlov –

–

Orlov? Hvortil?

Einar

.

rykker mod Kong Gustav.

–

Har Svensken?

Einar

.

skal være ganske sikkert.

–

Nu, om saa var, hvad har
da I med Svenskens Rust-
ninger at gjøre?

Nogle

.

Vi vil hjælpe ham.

–

(afsides.)

Saa er da Tiden kom-

Faksimile

5.

men.

Einar

.

Eggen paa sit rustne Værge.

–

(efter en Pause.)

Hør mig vel,
har I tilfulde betænkt Jer,
har I regnet efter hvad det
vil koste Jer, hvis Kong Gu-
stavs Mænd skulde seire.

Bjørn

.

Gustavs Mænd skulde tabe.

–

(stolt.)

Det Regnestykke er ikke
min Sag. (Til de Øvrige.) I veed,
Kong Gustav kan regne paa
sikker Bistand fra Danmark;
Kong Frederik er hans Ven, og
han vil beskytte ham, det
veed jeg forvist.

Alle

.

ja ud med Dansken.

–

(afsides.)

O, der er Malm i dem

Faksimile

6

endnu.

Einar

.

Svenskerne gjorde før os.

–

(i Bevægelse.)

En Drot af Folket?
Du tænker paa Stureslægten?

Einar

.

af de gamle Slægter, som –

–

(hurtigt.)

Det er nok, det er
nok! (afsides.) Ha, mit bedste
Haab! (høit.) Jeg har nu for-
manet Jer; jeg har sagt Jer
hvad I vove, men dersom I
er fast i Eders Forsæt, saa
vil det være daarligt af mig,
at forbyde Jer, hvad I allige-
vel paa egen Haand kunne
sætte igjennem.

Einar

.

Eders Minde til at –

–

(afbrydende.)

I har Eders egen

Faksimile

7.

faste Villie; spørg den tilraads.
Endnu Et; derinde i Riddersa-
len turde vel findes mangt
et brugeligt Værge. – Nuvel,
I har Magten paa Østeraad
ikvæld, I faaer gjøre, hvad
Eder lyster; godnat!

Bjørn

.

aldrig tvivlet paa Jer!

–

(hviskende.)

Stille, Bjørn! det
er et farligt Spil jeg har vo-
vet ikvæld; for de Andre
gjælder det kun Livet, men
for mig – tusind Gange mere,
tro mig!

Bjørn

.

Magt, Eders Anseelse –

–

(haanligt)

Min Magt! O Gud
i Himlen!

Finn

.

søgt Eder i alle Stuer.

–

Hvad vil du?

Finn

.

Brev og Bud til Eder.

–

Lad see! (halvsagte, idet hun
aabner Brevet.) Fra Trond-
hjem? Hvad kan det gjæl-
de? (gjennemløber Brevet.)
Hjælp Krist! Fra ham! Og
her i Landet – (læser videre i
stærk Bevægelse, medens de An-
dre vedblive at hente Vaaben
ud fra Salen.)

–

(afsides.)

Han kommer altsaa
hid, og det endnu i denne

Faksimile

9.

Nat! Nu gjælder det at kjæm-
pe, ikke med Sværd, men med
Kløgt!

Einar

.

væbnede, og saa afsted!

–

(hurtigt og bestemt.)

Ingen
forlader Gaarden i Nat!

Einar

.

stryge indover Fjorden og –

–

Det bliver som jeg har sagt!

Einar

.

da først imorgen –

–

Heller ikke imorgen. Ingen
vove at forlade Østeraad for
det Første.

Einar

.

Vi gaa alligevel, Fru Inger!

–

(idet hun griber efter Knud
Alfsøns Sværd, der er bleven
liggende paa Bordet.)

Hvem
vover det? (Dødsstilhed; efter

Faksimile

10

en Pause.) Jeg har tænkt for Jer;
det er Noget, som I kun slet
forstaa Jer paa. Læg Eders Vaa-
ben bort! I skal senere faa
min Villie at vide. Gaa!

Eline

.

min Dom om Inger Gyldenløve!

–

(betyder Bjørn ved et Tegn at
han skal nærme sig.)

Du hol-
de et Gjæstekammer rede!

Bjørn

.

Vel, Fru Inger.

–

Og Porten aaben for Enhver,
som maatte banke paa.

Bjørn

.

Men –

–

(befalende.)

Porten aaben!

Bjørn

.

Porten aaben! (gaaer.)

–

(idet Eline vil fjerne sig.)

Bliv
her! – Eline, mit Barn! jeg
har Noget at sige dig.

Eline

.

Jeg hører Eder.

–

Eline! du troer ilde om din
Moder!

Eline

.

tvinger mig til at tro.

–

Og du svarer mig som dit u-
milde Sind byder.

Eline

.

med Eder, Inger Gyldenløve!

–

Tilfulde veed jeg, hvad der
lægger dig disse giftige Ord
paa Læben. Du har lyttet
til den tankeløse Hob, der,
ligesom Faareflokken, følger

Faksimile

12.

iblinde hvorhen en listig Leder
viser Veien.

Eline

.

Priis lød i Sang og Tale.

–

Nu, lad saa være! Men om
ogsaa Inger Gyldenløve havde
sveget sit Folk, troer du da
ikke at Byrden var hende tung
nok at bære, uden at du skul-
de hobe Stene { <...> }paa den?

Eline

.

bleven hvad I engang var!

–

Og hvad borger dig for at jeg
ikke er det? Eline! hvoraf
veed du ˹da˺ saa vist, at du ikke
gjør din Moder Uret?

Eline

.

hvis jeg gjorde det!

–

Stille! Datteren har ingen Ret
til at kræve Regnskab af sin

Faksimile

13.

Moder. Med et Ord kunde jeg
sige dig – dog, det vilde ikke
være godt for dig at høre; du
maa vente hvad Tiden bringer
med sig, – Kanhænde at –

Eline

.

Sov vel, min Moder!

–

(nølende.)

Nei vent, der er endnu
Noget som – kom nærmere, du
maa høre mig!

Eline

.

Jeg hører Eder.

–

Saa taus du ogsaa er, saa veed
jeg dog forvist, at du meer
end engang længes bort her-
fra; det er dig for eensomt og
for øde paa Østeraad.

Eline

.

undre Jer, min Moder!

–

Det staaer til dig selv om det

Faksimile

14.

herefterdags skal blive anderle-
des.

Eline

.

Hvordan?

–

Hør mig! I denne Nat venter
jeg en Gjæst til Gaarden.

Eline

.

En Gjæst?

–

En Gjæst som maa være frem-
med og ukjendt. Ingen tør
vide hvorfra han kommer
eller hvor han gaaer hen{?}! –

Eline

.

hvis du kan det.

–

Hvad mener du? Eline! jeg
forstaaer dig ikke.

Eline

.

endnu trofast i Hjertet.

–

Men saa reis dig og siig mig
–

Eline

.

veed hvem Gjæsten er?

–

(overrasket.)

Du veed det og

Faksimile

<...>

alligevel –

Eline

.

raade i hans Fædres Gaard.

–

Og saa? – bliv ved!

Eline

.

ikke Brød at bide!

–

Det er nok, jeg forstaaer dig

Eline

.

bi med Ly og Pleie.

–

Det er nok, siger jeg. (Med o<...>
vervindelse.) Eline, du feiler,
det er ingen fredløs Mand
jeg venter.

Eline

.

forstaaet Jer, Inger Gyldenløve<...>

–

Hør mig, mit Barn! men hør
mig med Rolighed, hvis du
ellers mægter at tæmme dit vil <...>
de Sind.

Eline

.

tam til I har udtalt.

–

Saa lyt til hvad jeg har at <...>

Faksimile

16.

ge dig. – Jeg har, saameget det
stod i min Magt, søgt at holde
dig uvidende om al den Nød
og Vaande som vort Land er
stædet i; thi hvad kunde det
vel baade om jeg dryssede Sorg
og Harm i din unge Sjæl;
det er ikke Graad og Kvinde-
klynk som skal redde det be-
trængte Folk, – der kræves Mod
og Mandskraft!

Eline

.

naar det gjøres Behov.

–

Stille Barn! jeg kunde tage
dig paa Ordet.

Eline

.

Hvordan, min Moder?

–

Jeg kunde kræve begge Dele af
dig; jeg kunde – dog lad mig
først tale til Ende. Du maa

Faksimile

17.

da vide at den Tid nærmer sig som
de Danske gjennem mange Aar
har virket for; den Tid da de
kunde give vor Frihed det sid-
ste Stød. See derfor gjælder det
–

Eline

.

At slaa løs, min Moder?

–

Nei, det gjælder at vinde Tid.
I Kjøbenhavn er Kongens Raad
forsamlet for at overlægge hvor-
dan de bedst kan gribe Sagen
an. De Fleste er af den Me-
ning at Tvistighederne ikke kan
bilægges, saalænge ikke Norsk og
Dansk er Et; thi dersom vi
beholde vore Rettigheder som
frit Folk, naar et nyt Konge-
valg engang skal foregaa, saa
er det rimeligt at Feiden bryder

Faksimile

18.

aabenbart ud. See, dette vil de dan-
ske Herrer forhindre.

Eline

.

Vi skulde roligt see til – –

–

Nei, vi skulde ikke taale det;
men at bruge Vaaben, at træde
frem i aaben Dyst det vilde
kun lidet baade saalænge vi
ikke Alle ere enige. Nei, skal
vi kunne udrette Noget, saa
maa det skee i Løndom og
Stilhed; vi maa, som jeg siger
dig, vinde Tid. I det søndre
Norge er Adelen for de Danske;
men her nordpaa er det endnu
tvivlsomt og derfor har Kong
Frederik skikket en af sine Rid-
dersmænd herop, for med egne
Øine at forvisse sig om hvordan

Faksimile

19

vi ere sindede.

Eline

.

Nu og saa –

–

Denne Ridder kommer hid til Ø{ s- }-
steraad i Nat.

Eline

.

Og i Nat?

–

Et Kjøbmandsskib bragte ham
igaar til Trondhjem. Fornylig
har han skikket mig det Bud-
skab at han vil gjæste mig;
inden en Time kan han ventes.

Eline

.

af Eder, naar det rygtes –

–

Vær ubekymret! Alt dette har
jeg fuldelig betænkt, men det
har ingen Nød. Hans Ærinde
her i Landet er en Hemmelig-
hed; derfor er han kommen
som Fremmed til Trondhjem
og som Fremmed og Ukjendt

Faksimile

20.

vil han ogsaa gjæste Østeraad.

Eline

.

kjender ikke hans Navn?

–

Jeg kjender det og det klinger
godt; Danmarks Adel har ikke
noget bedre at nævne.

Eline

.

ikke fattet Eders Mening.

–

Du vil snart begribe. Da vi
ikke kan søndertræde Ormen,
saa maa vi binde den!

Eline

.

at ikke Snoren brister.

–

Det kommer an paa dig hvor
fast den skal strammes.

Eline

.

Paa mig?

–

Længe har jeg mærket, at
Østeraad er dig et Fangebuur;
det huer ikke den unge Falk
at sidde stur bag Jernstænger-
ne.

Eline

.

vilde kun lidet baade mig.

–

Din Vinge er ikke stækket læn-
ger end du selv vil det.

Eline

.

saa vil ogsaa jeg –

–

Nok derom, hør mig videre!
At drage fra Østeraad vil ik-
ke være dig meget imod.

Eline

.

Kanhænde, min Moder!

–

Du har engang sagt mig, at
du levede din bedste Tid i
dine Eventyr og Krønniker; det-
te Liv kan vende tilbage for
dig!

Eline

.

Hvad mener I?

–

Eline! hvis en mægtig Ridders-
mand kom og førte dig til
sin Borg hvor du fandt Tær-
ner og Svende, Silkeklæder og

Faksimile

22.

høie Sale.

Eline

.

En Ridder siger I?

–

En Ridder!

Eline

.

kommer hid i Nat?

–

I Nat!

Eline

.

for at tyde Eders Ord.

–

Der er Intet at reddes for, ifald
du ikke vil mistyde dem.
Det er visselig ikke min Agt
at tvinge dig; efter eget Tykke
skal du vælge og raade selv i
denne Sag.

Eline

.

vinde Tid og frelse sig selv.

Eventyr! En Moder rev Hjertet
af sit Bryst før hun slap Bar-
net af sine Arme.

Eline

.

svare til paa Dommens Dag.

–

Jeg kjender mit Regnskab og det

Faksimile

23.

skrækker mig ikke.

Eline

.

Lucia, Eders andet Barn?

–

(peger mod Himlen.)

Spørg Gud,
som tog hende.

Eline

.

I seer jeg veed Alt.

–

(afsides.)

Alt! (høit.) Saa har hun
da ogsaa sagt dig hans Navn?

Eline

.

Nei!

–

(afsides.)

Ah, saa veed du dog ikke
Alt. (høit.) Eline! hvad du
har sagt var mig længe vit-
terligt; men der er Noget, som
du ikke har betænkt; den un-
ge Riddersmand var en Dansk.

Eline

.

Ogsaa det veed jeg.

–

Og hans Kjærlighed var en
Løgn; ved List og glatte Ord

Faksimile

24.

havde han besnæret hende.

Eline

.

Barns Ære gaaet for Alt.

–

Ikke for hendes Lykke. Troer
du, at jeg med Meretes Lod for
Øinene vilde offre mit andet
Barn til en Mand, som ikke
var hende god.

Eline

.

overgaaet vort Folk og vor Æt.

–

Hvad har du isinde?

Eline

.

vove Alt for den retfærdige Sag.

–

Da vil du faa en haard Dyst
at bestaa. Jeg har engang lo-
vet det Samme som du og
mit Haar er graanet under
Byrden af mit Løfte. –

Eline

.

Brikkespil om Eders sidste Barn.
(gaaer.)

–

(efter en Pause.)

Mit sidste Barn?
Hun taler sandere end hun
selv veed; men det gjælder ikke
mit Barn alene. Hjælp mig
Gud! i denne Nat spilles Brik-
kespil om Norges Fremtid! – Tys!
rider der ikke Nogen gjennem
Borgeledet. (Lyttende.) Nei, endnu
ikke; det var kun Vinden!
Hu! det blæser gravkoldt deru-
denfor ikvæld! Det gaaer lige-
som et Stormsuk gjennem Rid-
dersalen, (Idet hun knuger Hæn-
derne mod sit Hjerte.) og gjen-
nem mit Bryst. (Pause.) Hvor
sælsomt, hvor sælsomt! Skjæbnen

Faksimile

26.

har dannet mig til Kvinde og
har dog læsset en Mandsdaad paa
mine Skuldre. Mit Folks Velfærd
er lagt i mine Hænder; jeg er
riig og stærk; i min Magt staar
det at reise dem alle som een
Mand for at vinde tilbage
hvad Svig og Vold har røvet
os. Det er fra mig de vente
Tegnet og nu maa det skee,
nu eller aldrig! Tør jeg da nø-
le, er det Ret at offre de
Mange for den Enes Skyld?
Var det ikke bedre ifald jeg
kunde – men nei, jeg kan det
ikke, jeg vil det ikke! (Farer
sammen af Skræk.) Ha! der er
de igjen de blege Skygger, som

Faksimile

27.

komme over mig naar jeg er alene
med mig selv; – det er mine
døde Fædre, det er mine faldne
Frænder! Fy! hvor de stirre paa
mig; hvor de ere tause og stræn-
ge! Jeg kjender dem! (Skrigende.)
Steen Sture! Knud Alfsøn! Olaf
Skaktavl! vi˹i˺g bort! viig bort!
hvad vil I mig?

Skakt

.

Hil Eder, Inger Gyldenløve!

–

(vender sig med et Skrig.)

Ah!
fri mig Krist i Himlen!

Skakt

.

urokkelig i Eders Forsæt?

–

Jeg kan ikke andet; og mit
Raad til Eder er: gjør I ligesom
jeg! Er det Himlens Villie at
vort Folk skal gaa under, saa
gaar det under, hvad enten vi
støtte det eller ei.

Skakt

.

før jeg har taget Hævn.

Saa har I et langt Liv ivente.
Hvad vil I da gjøre?

Skakt

.

kun to Arme og mit Værge.

–

Eders Værge er rustent, Olaf

Faksimile

29.

Skaktavl! Alle Værger i Norge ere
rustne.

Skakt

.

et Mandshjerte i Eders Bryst.

–

Mind mig ikke om hvad der var.

Skakt

.

I skal høre mig, om saa –

–

Nuvel, men gjør det kort; thi –
ja, jeg maa da sige Jer det, der
er utrygt for Eder her paa Gaar-
den.

Skakt

.

Liv, hvis Tab er Vinding

–

Saa tal! Jeg skal ikke formene
Jer det.

Skakt

.

om Jert Folk og Jert Fædreland.

–

Jeg var dengang femten Somre gam-
mel; husk, at trette Vintres
Snee har iisnet os Begge siden
de Dage.

Skakt

.

selv tænkte dengang det Samme.

–

Det var en syndig Tanke, Olaf Skak-
tavl! Det var Hovmod og ikke
Herrens Kald der talte gjennem
mig!

Skakt

.

bare vi ham ind gjennem Porten

–

Som Liig!

Skakt

.

skal jeg gjentage Eders Ord?

–

Jeg svoer at holde sammen med
Jer i Liv og Død; at stride
ligesom I for Hævn og Frihed!

Skakt

.

og har dog glemt den!

–

Og hvordan holdt de Andre hvad
de havde lovet? Jeg taler ikke om
Eder, Olaf Skaktavl! men om Eders
Venner, al Norges Adel; der er
ikke En af dem, som har Mod
til at være Mand og dog bebreide
de mig, at jeg er en Kvinde.

Skaktavl

.

havde de Alle bøiet sig.

–

Jeg kunde vel svare Eder, men I vilde
neppe forstaa mig. Lad os derfor ik-
ke videre tale om hvad der ei
staaer til at ændre. Kom heller
frem med hvad der nærmest fø-
rer Eder til Østeraad; trænger I
til Ly? Nuvel, jeg vil skjule
Eder. Trænger I til Pleie? Den
skal I finde!

Skakt

.

men Folket har { j }Je{g} r behov.

–

(trækker paa Skuldren.)

Det gamle
Omkvæd.

Skakt

.

i Dalarne skal det bryde løs.

–

Jeg veed det.

Skakt

.

men hemmeligt, forstaar I?

–

(studsende.)

Nuvel?

Skakt

.

har skikket mig til Eder.

–

(spændt.)

Peder Kantsler, siger I?

Skakt

.

kjender ham ikke længer?

–

(afsides.)

Kun altfor vel. (høit.) Men
siig frem, siig frem, hvad Bud-
skab bringer I mig?

Skakt

.

saa skikkede han mig hid.

–

(i utaalmodig Bevægelse.)

Javist, ja-
vist, han skikkede Eder hid
for at –

Skakt

.

en Fremmed til Østeraad inat.

–

(overrasket.)

Hvorledes? Veed I at –

Skakt

.

Kantsler har skikket mig afsted.

–

Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl!
umuligt!

Skakt

.

ikke vare længe førend –

–

Nei, ganske sikkert, men –

Skakt

.

beredt paa hans Komme?

–

Javist, han har skikket mig

Faksimile

33.

Budskab derom; det var derfor I slap
ind saasnart I bankede paa.

Skakt

.

Porten lukkes op!

–

Det er en Ridder og hans Svend;
de stige af i Gaarden.

Skakt

.

Hans Navn?

–

I veed ikke hans Navn?

Skakt

.

og det har jeg gjort.

–

Saa følg mig til Eders Gjæste-
kammer; I kan trænge til at
styrke Eder; den Fremmede skal
I snart faa i Tale.

Skakt

.

Nu, hvis I saa lyster.

Lykke

.

Naa, der faa vi nok snart at see

–

Jeg byder Eder min Hilsen, Hr. Rid-
der!

Lykke

.

Ah, Østeraads Frue –

–

Og min Tak fordi I forud har
ladet mig vide Eders Komme.

Lykke

.

mit Komme vilde overaske Jer<...>

–

Isandhed, Herr Ridder! deri har
I ikke taget feil; jeg havde vis-
selig mindst af Alle ventet at
see Niels Lykke som Gjæst paa
Østeraad.

Lykke

.

han skulde komme som Ven?

–

Som Ven? I føier Spot til al den
Smerte og Skjændsel I har dynget
over Inger Gyldenløves Huus?
Efter at have lagt mit Barn i Grav-

Faksimile

35

ven vover I endnu –

Lykke

.

Inger Gyldenløves Svigersøn –

–

Tag Eder vel iagt, Herr Ridder!
Hvad der er skeet, har jeg dulgt
for Verdens Øine; men tro ikke
at det er glemt om det end er
gjemt; der turde vel komme en
Leilighed –

Lykke

.

fra nu af Krig mellem os?

–

Jeg vidste ikke at det fordum hav-
de været anderledes.

Lykke

.

havde skjællig Grund dertil.

–

Jeg forstaaer Eder; jeg har ikke
været bøielig nok; det er ikke
gaaet saa let, som man ventede,
med at drage mig ind i Eders
Parti? Mig synes dog I Intet
har at klage paa; min Datter

Faksimile

36.

Meretes Huusbond er Eders Land-
mand; videre kan jeg ikke gaa
min Stilling er vanskelig, Niels
Lykke.

Lykke

.

halvveis har gjort fyldest.

–

Tillad, Herr Ridder! For min
Færd staaer jeg Ingen til Regn-
skab uden Gud og mig selv;
hvis det derfor behager Eder,
saa lader I mig vide hvad der
fører Eder hid.

Lykke

.

ikke være Eder ubekjendt.

–

Jeg kjender det Hverv, man al-
mindeligviis tillægger Eder. Det
er vor Konge af Vigtighed at
vide hvorledes han staaer sig
med den norske Adel.

Lykke

.

Ganske vist.

–

Det er altsaa derfor I gjæster Østeraad?

Lykke

.

mundtlig Forsikkring af Eder.

–

Nuvel?

Lykke

.

et eller andet hemmeligt Baand.

–

(afsides.)

Hemmeligt Baand? Krist!
skulde han vide?

Lykke

.

udfri Eder af disse ˹Forholde,˺ Baand som –

–

I Eders Magt, siger I?

Lykke

.

denne Sendelse herop.

–

Forklar Eder nøiere, Herr Ridder!
Jeg forstaaer Eder ikke.

Lykke

.

deres egen Gang, ei sandt?

–

Bliv ved!

Lykke

.

Gustav Vasas Throne i Fare.

–

(afsides.)

Hvor vil han hen?

Lykke

.

kaares til Folkets Styrer.

–

(undvigende.)

Sverrigs Adel er lem-
læstet ligesaa blodigt som vor,

Faksimile

38.

Herr Ridder! Hvor skulle I vel
ville søge –

Lykke

.

Manden er allerede funden.

–

(afsides.)

Ha, skulde han vide –?
Nei, nei, umuligt!

Lykke

.

har efterladt sig en Søn –

–

(forfærdet.)

Hellige Frelser! saa
veed I da –?

Lykke

.

Moder, Steen Stures Enke.

–

(afsides.)

Den anden er det han
mener! Vee mig, nær havde jeg
røbet.

Lykke

.

denne Side af Grændsefjeldene.

–

(der imidlertid har fattet sig.)

Herr Ridder! I nævner alle dis-
se Begivenheder med fuld For-
visning om at jeg kjender dem;
hvad Grund har jeg givet

Faksimile

39.

Eder til at formode Sligt? Jeg
veed Intet, og ønsker ikke at vi-
de Noget; det er min Agt at le-
ve roligt inden for mine egne
Enemærker; jeg rækker ikke U-
fredsstifterne min Bistand, men
regn heller ikke paa mig, der-
som det er Eders Agt at under-
kue dem.

Lykke

.

min Agt at staa dem bi?

–

Hvorledes skal jeg forstaa Jer?

Lykke

.

paalidelig Støtte i Ryggen.

–

Nuvel?

Lykke

.

kom hid en Timestid før jeg –

–

I veed det da allerede?

Lykke

.

Det er ham jeg søger.

–

(afsides.)

Forunderligt! det er altsaa

Faksimile

40.

dog som Olaf Skaktavl sagde.
(høit.) I vente mig her, Herr Rid-
der! Jeg gaaer for at føre ham
til Eder.

(Gaaer ud gjennem Rid-
dersalen.)

Lykke

.

det har ingen Nød, der komme de nok.

–

(til Niels Lykke.)

Her bringer jeg
den I venter.

Lykke

.

Hvad skal dette sige?

–

Jeg har sagt denne Riddersmand
Eders Navn og hvad I har med-
deelt mig.

Lykke

.

lade mig mærke med Noget.

–

Og jeg vil ikke dølge for Eder at
han ei fæster den stærkeste Lid
til Eders Bistand.

Lykke

.

Ikke det?

–

Det kan I heller ikke undres paa,
thi da I vel veed hvem han
er. –

Lykke

.

at tage i vort Forehavende.

–

Jeg? Ingen!

Begge

.

Ingen?

–

Kan det undre Eder, mine ædle
Herrer, at jeg ikke vover mig
ind en Leg, hvori Alt sættes
paa Spil, saamegetmere da In-
gen af mine Forbundsfæller vo-
ve at forlade sig trygt paa
mig.

Skakt

.

ikke var Eders Landsmænd.

–

Sandelig, denne Tiltro glæder mig.

Lykke

.

er hun i vor Magt.

–

(rækker hver af dem et Bæger.)

Og siden saa er, saa byder jeg
Eder i et Bæger velkommen til
Østeraad. Drikker, mine ædle
Riddere! drikker tilbunds!
(Betragter dem vexelviis efterat
de have drukket og siger alvor-
ligt:) Men nu maa I vide,
det ene Bæger indeholdt en
Venskabs Velkomsthilsen for
min Forbundsfælle, det Andet
Døden for min Uven.

Skakt

.

Død og Helvede! har I myrdet mig.

–

(leende til Skaktavl, idet hun pe-
ger paa Niels Lykke:)

Dette er

Faksimile

43.

Danmarks Lid til Inger Gylden-
løve. (Til Niels Lykke pegende
paa Skaktavl:) og mine Lands-
mænds Tro til mig ligerviis!
(Til Begge:) Og dog skulde jeg
give mig Eder ivold? Saa sag-
te, mine ædle Herrer, saa sag-
te! Inger Gyldenløve har end-
nu sin fulde Samling.

Eline

.

hvad er paafærde?

–

(til Niels Lykke.)

Min Datter
Eline!

Lykke

.

ikke tænkt mig hende.

–

(til Eline.)

Mit Barn! denne Rid-
der er –

Lykke

.

Skulde hun vide –?

–

Stille! hun veed Intet!

Skakt

.

ved Knud Alfsøns Baare.

–

(sagte, efter vexelviis at have be-
tragtet Eline og Niels Lykke:)

Ulven kan tæmmes, det gjælder
at smede Lænken færdig.)

–

(til Bjørn.)

Og du er vis paa, at

Faksimile

45.

min Datter har talt med Ridde-
ren her i Salen?

Bjørn

.

hun traadte ud paa Gangen.

–

Og hun lod til at være oprørt
i Sindet, var det ikke saa?

Bjørn

.

for længe paa Østeraad.

–

Og Ridderen, hvor er han?

Bjørn

.

tænker jeg, tversover Gangen.

–

Det er godt. Jeg har her hvad
jeg agter at bringe ham; gaa
og siig, at jeg venter ham her
i Salen

Skakt

.

bæres mig dog for som –

–

Nu?

Skakt

.

Lykke var Eders Datter god.

–

Da er I nok ikke saa blind endda.
thi jeg maatte storligen tage feil,
dersom I ikke havde Ret. Min-
des I ei, hvor begjærligt han ved
Aftensbordet lyttede efter det
mindste Ord jeg fortalte om Eli-
ne?

Skakt

.

Han glemte baade Mad og Drikke

–

Og vore hemmelige Anliggender
med.

Skakt

.

han skulde bringe mig.

–

Og af alt dette slutter I vel –

Skakt

.

fornemmelig i Kvindeveien, saa –

–

Saa vil det være mig kjært, at
vide ham udenfor Porten?

Skakt

.

heller idag end imorgen.

–

(smilende.)

Nei, lige det Modsatte,
Olaf Skaktavl.

Skaktavl

.

Hvordan mener I?

–

Hvis det forholder sig som ˹vi˺ Begge tro,
saa maa han ikke for nogen Priis
forlade Østeraad for det Første.

Skakt

.

kaldet til at forsvare.

–

Der er det igjen Eders Kortsy-
nethed, som gjør Eder ubillig mod
mig. Lad mig bare komme til
Orde, saa vil jeg forklare Eder
det Hele. I troer maaskee det
er min Agt at kaare Niels Lyk-
ke til Svigersøn; dersom dette
var min Tanke, hvorfor skulde
jeg da vægret mig for at tage
Deel i de Anslag, som forbere-
des i Sverrig og som Niels Lykke
og d hele det danske Parti synes
villig til at understøtte.

Skakt

.

da I har isinde.

–

Det skal jeg med faa Ord forkla-
re Jer. I det Brev hvori Niels
Lykke underrettede mig om at
han vilde gjæste Østeraad, spille-
de han hen paa noget Sligt, som
det I nylig nævnte; om det var
saa ganske alvorlig meent, tør
jeg rigtignok ikke paastaa, men
der er ialfald Grund til at
formode det; og for at være ærlig
mod Eder, vil jeg ligefrem til-
staa at jeg virkelig tog Forsla-
get under Overveielse.

Skakt

.

Nu, seer I vel.

–

Vent, vent! At knytte Niels Lyk-
ke til min Slægt, var jo en
Begyndelse til at forsone de

Faksimile

49

uenige Partier i Landet.

Skakt

.

som vi endnu have tilbage.

–

Ganske sandt, det oversaa jeg heller
ikke, men paa samme Tid gik
der mangehaande andre Tanker
gjennem mit Sind. Jeg tænkte
paa Noget, som jeg ikke kan
betro Eder, og som heller ikke
angaaer vore fælles Anliggender,
men mig selv alene. Jeg talte
til Eline om det Forslag hvor-
med Ridderen havde ladet sig
forlyde, dog uden at nævne fra
hvem det kom, men hun sva-
rede mig med Bitterhed og Spot;
og jeg agter hende derfor; thi
andengang at kaare en Dansk
til Svigersøn, det er et Middel

Faksimile

50.

som jeg kun i den yderste Nød vil
gribe til og Himlen være lovet,
saa vidt er det endnu ikke
kommet.

Skakt

.

ham tilbage paa Østeraad?

–

Fordi jeg hader ham; Niels Lyk-
ke har krænket mig blodigere
end nogen Anden og jeg faaer
ikke Ro førend jeg har taget
Hævn over ham. I forstaaer mig
ikke? Sæt nu, at Niels Lykke
blev min Datter god, og Alt ty-
der hen paa, at Sligt vel var
muligt; sæt at jeg kunde for-
maa ham til at blive her for
det Første, at han da lærte Eline
nøiere at kjende – hun er fager
og kløgtig; vel kunde det være

Faksimile

51.

muligt at han engang med sand
Kjærlighed i Hjertet traadte frem
for mig og begjærte hendes Haand
– da, at jage ham væk som en
Hund, at dynge Spot og Foragt
over ham – ha, jeg kunde give
mit Hjerteblod for at opleve en
saadan Time.

Skakt

.

Eders Hensigt med ham?

–

Det og intet andet, saa sandt
Gud lever; I maa tro mig, jeg
mener det ærligt med mit Folk.
Men jeg har endnu ikke frie
Hænder; der gives en Hemme-
lighed og den som kjender den
kan saare mig til Døden; men
det kan og det maa ikke længer

Faksimile

52.

blive saadan ved, og er jeg først sik-
kret fra den Kant, da skal I er-
fare om jeg har glemt hvad jeg
svoer ved Knud Alfsøns Baare.

Skakt

.

staa sig mod denne krybende Djævel.

–

Min Datter, troer I at hun –?
Nei, vær kun rolig, jeg kjender
hende bedre. Alt fra hun som
Barn hørte ham nævne, har hun
været fiendtlig sindet imod
ham; derom tykkes mig at den
første Sammenkomst tilfulde
maatte forvisse Eder.

Skakt

.

til at sande mine Ord.

–

Nuvel, jeg vil være paa min
Post; og skulde det endogsaa
lykkes ham at fange hende i
sit Garn, da behøver jeg blot

Faksimile

53.

at hviske hende to Ord i Øret, og
saa –

Skakt

.

Hvad saa?

–

Saa vil hun forbande ham, som
om han var en Udsending fra
Helvede selv. Stille, Olaf Skak-
tavl; vær nu besindig, der kom-
mer han.

Lykke

.

har ladet mig kalde.

–

Gjennem min Datter er det mig
sagt, at I tænker paa at for-
lade os endnu i Nat.

Lykke

.

behageligt at sysselsætte sine Gjæster

–

(afbrydende.)

At I ei længer kom
ihu, hvad der førte Eder hid.

–

Det glæder mig; thi det var just
min Agt. Jeg indsaa, at skulde
min Gjæst, Niels Lykke finde
sig tilfreds paa Østeraad, saa
maatte han –

Lykke

.

Hvilket Frue?

–

Først og fremst glemme sit Ærin-
de og alt hvad der forresten
er gaaet forud for hans Kom-
me.

Lykke

.

mere for mig at gjøre.

–

Saafremt det kun var Forretnin-
ger der havde ført os sammen,
da har I maaskee Ret; men
det vilde jeg dog nødig tro.

Lykke

.

I mener?

–

Jeg mener, det er ikke alene
som dansk Rigsraad eller som

Faksimile

55.

Peder Kantslers Forbundsfælle at
Niels Lykke har gjæstet mig.
Skulde jeg have taget feil, naar
jeg indbilder mig at der selv
i Kongens Slot er Eder beret-
tet meget Mangt og Meget, som
har gjort Eder lysten efter nær-
mere at kjende Fruen paa
Østeraad?

Lykke

.

see hende Ansigt til Ansigt.

–

Ikke Ansigt til Ansigt; men
Sjæl til Sjæl maa I skue den,
I vil lære at kjende. Fru In-
ger har Kløgt i Panden, og
Gud, Herren, har været altfor
gavmild mod Eder selv, til at
I ei skulde skatte Sligt hos An-
dre; men I bedrager Eder Herr

Faksimile

56.

Ridder, I bedrager Eder, dersom I
mener at en Timestid, som snakkes
bort ved Aftensbordet, er nok for
at lodde Dybden i mig. Ja, I
smiler; I seer jeg er ærlig eller
stolt nok til selv at sige, hvad
man heller bør høre af Andre;
nu det viser, ˹ialtfald˺ at vi begynder at
nærme os til hinanden; det er
dog altid et Skridt fremad til
en bedre Forstaaelse. En Gjæst,
som I, er desuden paa denne
afsides Strand, en saa sjelden
Begivenhed, at det vel maa sy-
nes rimeligt om vi søge at
beholde ham saalænge vi kunne.
Forlæng nu Eders Ophold her i
nogle Dage; Olaf Skaktavl tør

Faksimile

57.

jeg ikke overtale; han har Pligter,
som kalde ham til Sverrig, – hvad
derimod Eder angaaer, saa har I
vistnok i Forveien ordnet Sagerne
saa snildt, at Eders Nærværelse
neppe gjøres fornøden. Tro mig,
I skal ei finde det langsomt
hos os; idetmindste vil baade
jeg og min Datter opbyde Alt
for at skaffe Eder et behageligt
Ophold i vort Huus.

Lykke

.

mit Ophold paa Østeraad.

–

Nu saaledes! Veed I hvad, Herr
Ridder, dersom jeg var ondskabs-
fuld, saa kunde jeg falde paa
at tro, I var kommen til
Østeraad for at prøve en Dyst
med mig; denne Dyst har I

Faksimile

58.

tabt, og derfor er det Eder ukjært
at dvæle længere paa Slagmarken
mellem Vidnerne til Eders Neder-
lag.

Lykke

.

anseer Slaget for tabt.

–

Det være nu som det vil; dersom
I dvæler nogle Dage hos os, saa
kan det ialfald vindes tilbage,
og I seer, det ei skulde være
mig ukjært at beseires, eftersom
jeg selv overtaler min farlige
Modstander til ikke at rømme
Marken. – Nu, reent ud sagt,
for at tale uden Omsvøb, saa er
Tingen denne: Eders Forbund med
de Misfornøiede i Sverrig fore-
kommer mig endnu noget –
noget vidunderligt; den Tanke,
som har ledet Eder til dette

Faksimile

59.

Skridt er vistnok meget fornuf-
tig, meget kløgtig; men den stik-
ker stærkt af mod Eders Lands-
mænds Færd i de forløbne Aar.
Det maa derfor ikke undre Jer,
om min Lid til Eders Løfter, er
en Plante som trænger til at
skyde stærkere Rødder, saafremt
den ikke skal vantrives. –

Lykke

.

at rokke Eders Beslutning.

–

Da ynker jeg Eder af et oprig-
tigt Hjerte. Ja, Ridder, I kan
tro en gammel Kones Ord, og
jeg spaaer Eder, at I vil have
liden Glæde af Eders Gang til
Østeraad.

Lykke

.

Spaaer I det, Fru Inger?

–

Tilvisse! Hvad skal man vel

Faksimile

60

sige, Herr Ridder! Verden er saa
mistroisk; inden et halvt Aar
vil I være i Folkemunde;
meer end en ondskabsfuld Tunge
vil synge Smedeviser om Eder;
man vil standse og see efter E-
der paa alfar Vei; man vil si-
ge: See, see der gaaer Ridder Lyk-
ke, som drog til Østeraad for
at fange Inger Gyldenløve, men
som blev hængende i sin egen
Snare. – Nu, nu, ikke saa utaal-
modig, Herr Ridder, det er jo ik-
ke min Mening, men saa vil
den mistroiske Verden dømme.
Ja, det er ilde, men det er sandt
og vist, Spot vil blive Eders
Løn – Spot over at Eders Fiende
var snildere end I. Listig som

Faksimile

61.

en Ræv sneg han sig ind paa
Østeraad, vil man sige, skam-
fuld som en Hund luskede han
igjen af Gaarde. Og endnu Eet:
mener I ei, at Peder Kantsler
og hans Venner ville bede sig
fri for Eders Bistand, saasnart
det rygtes, at Inger Gyldenløve
nægter at stride under Eders
Banner?

Lykke

.

saa nødes jeg til –

–

At forlænge Eders Ophold paa
Østeraad?

Lykke

.

endnu i denne Time.

–

Men ifald det nu ikke skul-
de lykkes?

Lykke

.

Det vil lykkes!

–

I er sikker i Eders Sag som det

Faksimile

62.

lader.

Lykke

.

at Seiren er min?

–

(stolt.)

Østeraad Gaard mod E-
ders Knæspænder!

Lykke

.

er ikke længer Eders.

–

Niels Lykke!

Lykke

.

men I selv er hildet.

–

Eders Skjemt begynder at blive
noget lystig, Herr Ridder!

Lykke

.

i Knæ for mine Fødder.

–

(med haanlig Latter.)

Ha, ha!
(standser pludselig som greben af
en Anelse.) Og disse to Ord?
Niels Lykke! disse to Ord –

Lykke

.

og Steen Stures Søn!

–

O, Jesus Krist! (knælende.) Naade,
Naade!

Lykke

.

tale besindigt sammen.

–

(hviskende og halvt forvirret.)

Hørte
I det, Olaf Skaktavl! hørte I
det? – Eller var det kun en
hæslig Drøm, et Kogleri, som su-
ste forbi mine Øren?

Lykke

.

I har hørt ret.

–

Men hvor har I ham da? –
hvor har I ham? – Hvad vil
I med ham? Dræb ham ikke;
giv mig ham igjen; giv mig
mit Barn! – Niels Lykke, hør!
Tag Alt hvad jeg eier, tag mit
Gods og mit Guld, men giv
mig mit Barn; giv mig bare
min Søn tilbage!

Skakt

.

jeg begynder at begribe –

–

Og denne Angst, denne kvælende
Rædsel, som jeg i tyve Aar har

Faksimile

64.

baaret i mit Bryst –! Gud! Gud!
er det ret af dig? Var det derfor
du gav mig ham, at jeg skulde
friste al denne Nød og Kvide! Ha!
jeg veed det, jeg veed det, – jeg er
forhadt i Himlen, fordi jeg har
svigtet det Kald, som var lagt
paa mig derovenfra. – I seer saa
forundret paa mig, Olaf Skak-
tavl; det var vist hæslige Ord, jeg
der sagde? – Ja, jeg troer det gjerne;
men naar denne Angst hugger si-
ne Jernklø{ r }er i mit Bryst, saa mæg-
ter jeg ikke længer at tøile mine
Tanker. – Niels Lykke, siig mig
en Ting, hvor har I ham, hvor
er han?

Lykke

.

H{ os } ˹an˺ ˹er hos˺ sin Pleiefader.

–

Endnu hos sin Pleiefader? – Hos ham,
som stadigen har nægtet mig –

Faksimile

65.

men det maa ikke længer blive saa-
ledes ved. Olaf Skaktavl, I maa
hjælpe mig.

Lykke

.

fornødent, saafremt I kun –

–

Hør mig, Olaf Skaktavl! hør mig,
begge To! thi nu troer jeg nok,
jeg er mig saavidt mægtig at –
Nuvel da! I mindede mig iaf-
tes om hiin Nat, da Knud Alf-
søn blev slagen ved Oslo; I min-
dede mig, om det Løfte, jeg gjor-
de, da jeg stod ved hans Baare
mellem Norges gjæveste Mænd; jeg
var ikke stort over femten Aar,
men jeg følte Herrens Kraft i
mit Bryst, og fra den Dag grun-
dede sig hos mig og os Alle, den
Tro, at Himlen havde sat sit
Mærke paa mig, og kaaret mig

Faksimile

66.

til at stride i Spidsen for den helli-
ge Sag. Var det Hovmod eller var
det en Aabenbarelse ovenfra, som
indblæste mig denne Tro, det veed
jeg ikke; men ˹ Og ˺ vee, vee den, der
har faaet et stort Kald i Livet,
og ikke eier Styrke til at udføre
det. Der siges at Kvinden skal
forlade sin Fader og Moder for
at følge sin Mand; men den,
der er kaaret til at være Him-
lens Værktøi, tør Intet eie, der er
hende kjært; ikke Mage eller Barn,
ikke Frænder eller Hjem, og deri,
seer I, – deri ligger Forbandelsen
ved at være kaaret til en berøm-
melig Daad. – I ti Aar holdt
jeg trolig, hvad jeg havde lovet,

Faksimile

67.

jeg stod ved mine Landsmænds Si-
de i Trængsler og Nød; jeg blev
fem og tyve Aar gammel, alle mi-
ne Legesøstre sad som Hustruer
og Mødre trindt om i Landet,
kun jeg stod { <...> } ene i Strid og Fa-
re, thi Kvindens sædvanlige Lod
var jo ikke min, saa lød det
ideligen for mine Øren{;} ˹.˺ og jeg
selv var kun altfor tilbøielig
til at tro det. – Da saa jeg før-
ste Gang Steen Sture, han var
˹dengang˺ en Mand i sin fagreste Kraft{;} ˹.˺
i et hemmeligt Ærinde kom
han til Norge og Ingen uden
jeg

˹ Nils Lykke˺

turde vide at han var velsin-
det imod ˹ Eders ˺ vort Parti

˹

Fru Inger

.

˺

Som en
ubekjendt Riddersvend levede han

Faksimile

68.

en Vinter i min Nærhed; da lærte
jeg, at der gives andre Længsler,
andre Drømme i Kvindens Sjæl,
end dem, jeg hidtil havde næret.
Den næste Vinter kom han igjen,
og da han atter drog bort, saa
tog han med sig et spædt Barn,
som ingen Anden vidste Besked
om; ikke fordi jeg frygtede Men-
neskenes Fordomme, men fordi det
vilde være til Skade for vor Sag
ifald det rygtedes at Steen Sture
besad min Tiltro. Barnet blev
sat til Opfostring hos Peder Kants-
ler indtil bedre Tider, som vi for-
gjæves ventede paa. Steen Sture
giftede sig to Aar efter i Sverrig,
og da han døde efterlod han sig
Enke

˹

Olaf Skaktavl

.

˺

og en lovlig Arving til sit

Faksimile

69.

Navn og sine Rettigheder.

˹

Fru Inger

˺

Forgjæves
anraabte jeg Peder Kantsler om at
give mig mit Barn tilbage; det var
jo den eneste Skabning, jeg kunde
kaste min Kjærlighed paa{;} ˹!˺ men han
vægrede sig stadigen: Slut Eder
fast og ubrydelig til os, sagde han,
saa sender jeg Eders Søn tilbage,
før ikke. Hvor skulde jeg vove
det? De Misfornøiedes Parti var
svagt; dersom vore Fiender seirede
og mit Barn faldt i deres Magt –
o, jeg veed det; for at sikkre sig
Moderen, vilde de have beredt Bar-
net den samme Skjæbne, som
Kong Christjern skulde have fri-
stet, dersom ikke Flugten havde
reddet ham. Men Danskerne vare

Faksimile

70.

ogsaa virksomme; de forsømte hver-
ken Trudsler eller Løfter for at vin-
de min Bistand{,} ˹;˺ thi mit Navn
havde endnu en god Klang i Nor-
ge, Folkets Øie vogtede endnu paa
mig, ˹

Olaf Skaktavl

˺ som den der var kaldet til at
bryde dets Lænker.

˹

Fru Inger

.

˺

Nu kom Her-
luf Hydefads Oprør, der var atter
Vaar i Landet, der var Haab
i Folkenes Bryst; «Frihedstimen
er kommen, slaa løs, slaa løs!»
skreg de, men jeg, – jeg stod tvivl-
raadig langt fra Striden, i min
eensomme Gaard. Vel tykkedes
det mig stundom, som om Gud
selv kaldte mig til Vaaben for
vort Folk, men jeg nølede, thi
atter kom den dræbende Angst
over mig. Hvem vil seire, see

Faksimile

71.

det var Spørgsmaalet, som ideligen
lød i mine Øren og lammede
min Villies Kraft. – Det var en
kortvarig Vaar, som dengang brød
frem over Norge; Herluf Hyde-
fad blev fældet og Hundreder med
ham; mig kunde Ingen kræve
til Regnskab, thi jeg havde holdt
mig udenfor Begivenhederne, og
dog fattedes det ikke paa forblom-
mede Trudsler fra Dannerhoffet;
min Angst vaagnede paany –
Hvad om de kjendte Hemme-
ligheden? – Rigshovmesteren Hen-
rik Gyldenløve forlangte mig
tilægte; en Maaned efter var han
min Husbond. Da lød et For-
dømmelsesskrig igjennem Riget:
«hun har forraadt os, hun har

Faksimile

72.

svigtet sit Folk!» – Inger Gylden-
løve blev hjemløs i sine Lands-
mænds Hjerter; Begivenhederne
skred ustandselig frem; Under-
trykkelsesværket voxte Dag for
Dag i Styrke; men min Virken
var sluttet. Der var Tider, da
jeg væmmedes over mig selv; thi
hvad havde jeg at gjøre? In-
tet uden at ængstes, forhaanes,
og føde Døttre til Verden. M-
ne Døttre! Gud maa forlade
mig det, ifald jeg ikke har en
Moders Hjerte for dem; men mi-
ne Pligter som Hustru var mig
et Hoveriarbeide, – hvor kunde
jeg elske Frugterne deraf? O, med
min Søn var det anderledes; han
var min Kjærligheds Barn, det

Faksimile

73.

Eneste, der mindede mig om den Tid
da jeg var Kvinde i Aand og Sand-
hed, og ham havde de taget fra
mig; han voxte op mellem Frem-
mede, der maaskee saaede For-
dærvelsens Sæd i hans Sjæl. Olaf
Skaktavl! havde jeg siddet nøgen
og forladt i Storm og Uveir paa
Høifjeldet, hvis jeg havde havt
mit Barn i mine Arme, selv om
han var saa ussel og elendig, at
at ikke engang Ulven gad æde
ham, saalænge der var andet at
faa, – tro mig, jeg skulde ikke
have sørget og grædt for ham, saa-
ledes som jeg har sørget og grædt
fra hans Fødsel og til denne
Time!

Skaktavl

.

at sørge for sit Barn.

Fiendens Sværd har taget Eders; men
hvad er Døden mod en evig Angst
gjennem tyve lange Aar?

Lykke

.

Borgen for Eders Troskab.

–

(afsides.)

Det er Himlens Hævn!
(høit.) Siig frem, hvad fordrer I?

Lykke

.

de Misfornøiede i Sverrig.

–

Videre!

Lykke

.

som Sverrigs Styrer.

–

Han? I fordrer at jeg –

Skakt

.

være vel tjent dermed.

Lykke

.

hans Halvbroder paa Thronen.

–

(tankefuld.)

Vel sandt, vel sandt!

Lykke

.

andre Anslag i Gjære.

–

Hvad mener I?

Lykke

.

paa at blive – Kongemoder!

–

Nei, nei, giv mig mit Barn tilba-
ge, saa kan I give Nordens Krone

Faksimile

75.

til hvem I vil. Men veed I da ogsaa
om Grev Sture er villig –

Lykke

.

han selv forvisse Eder.

–

Han selv, og naar?

Skakt

.

Hvordan?

–

Hvad siger I?

Lykke

.

Greven var min Følgesvend.

–

(afsides.)

Jeg er i hans Vold; der
er intet Valg længere. (Høit.)
Godt, I skal faa min Forsik-
kring om Bistand.

Lykke

.

Skriftlig?

–

Som I begjærer!

(Gaaer hen til
Bordet paa venstre Side.)

Lykke

.

Endelig seirer jeg da!

–

(efter et Øiebliks Betænkning,
vender hun sig pludselig til
Olaf Skaktavl og siger med

Faksimile

76.

dæmpet Stemme.)

Skaktavl! jeg
veed det med Vished, Niels Lykke
er en Forræder.

Skakt

.

Hvordan, I troer?

–

Han pønser paa Svig.

(Sætter sig
ved Bordet for at skrive.)

Skakt

.

kan volde Eders Undergang.

–

Stille! Lad mig raade!

(De tale
hviskende sammen.)

Lykke

.

˹kan da foreskrive Fru Inger hvilke Betingelser, vi lyster.˺ hvad der er stort i Verden.

–

(til Skaktavl.)

Nu, I har altsaa
forstaaet mig? (Skakt. gaaer.)

4de Scene.

De Forrige. Niels Steenssøn.

–

(bemærker ikke Steenssøn, men
vedbliver at skrive.)

Lykke

.

Stille! Stille!

Faksimile

77.

–

(reiser sig og rækker Lykke Papiret.)

Herr Ridder, her er mit Ord.

Lykke

.

Jeg takker Eder!

–

(idet hun bemærker Niels Steens-
søn:)

Ah, det er –

Lykke

.

Grev Sture.

–

(afsides.)

Træk for Træk; ved Him-
len ja, det er Steen Stures Søn!
(høit.) Vær hilset i mit Huus,
Herr Greve! Det hviler i Eders
Haand hvorvidt vi inden et
Aar skulle velsigne dette Møde eller
ei.

Lykke

.

hvad skal dette sige?

–

Det er Aanderne, som vaagne!

5te Scene.

De Forrige. Skaktavl, Bjørn, Finn,
Huuskarle og Tjenere.

Faksimile

78.

Huuskarlene

.

Leve Inger Gyldenløve!

–

(til Skaktavl.)

I har sagt dem, hvad
der er i Gjære?

Skakt

.

har jeg sagt dem.

–

Og nu, trofaste Venner og Tjenere,
væbner Eder som I bedst kunne.
Hvad jeg tidligere iaftes forbød
Eder, det være Eder nu i fulde-
ste Maade tilstedet. Og her, her
fremstiller jeg for Eder, Grev Stu-
re, Sverrigs Drot og Norges med,
hvis Gud saa vil det.

Lykke

.

han voxte mig over Hovedet.

–

(til Niels Steenssøn.)

Af mig modta-
ger I her den første Haandsræk-
ning; tredive Ryttere, som skal
følge og beskytte Eder; tro mig,
inden I naaer Grændsen har Tu-

Faksimile

79.

sinder stillet sig under Eders Banner;
og reis nu med Gud!

Lykke

.

allerede nu i Nat?

–

I dette Øieblik!

Lykke

.

Nei, nei, umuligt!

–

Som jeg siger!

Lykke

.

Vent til imorgen.

–

Grev Sture! Vil I lyde mig eller ei?

Lykke

.

saa skal være, lev vel! (vil gaa.)

–

(holder ham tilbage.)

Nei, stands!
Ikke saa, Herr Ridder! ikke saa!

Lykke

.

Hvad mener I?

–

(med dæmpet Stemme.)

Niels Lykke.
I er en Forræder! Stille, stille! Lad
Ingen mærke at der er Uro i Hø-
vidsmændenes Leir! Peder Kants-
lers Tillid har I vundet ved en
djævelsk List, som jeg ikke mægter

Faksimile

80.

at gjennemskue; I har tvunget mig
til at gribe til Vaaben, ikke for
at støtte vor Sag, men for at frem-
me Eders egne Anslag, hvilke de
end monne være. Jeg kan ikke
længer træde tilbage; men tro ikke
derfor at I har seiret; jeg skal
vide at gjøre Eder uskadelig.

Lykke

.

Fru Inger!

–

Vær rolig! det gjælder ikke Livet;
men I kommer ikke udenfor
Østeraads Porte, førend Seieren er
vor.

Lykke

.

Død og Djævlen!

–

Al Modstand er unyttig; I slipper
ikke herfra! Forhold Eder derfor
stille, det er det Klogeste I kan
gjøre.

Lykke

.

har været snedigere end jeg.

Faksimile

81.

(sagte til Skaktavl.)

I følger Grev
Stures Trop indtil Grændsen; derfra
drager I uopholdelig til Peder Kants-
ler og bringer mig mit Barn. Nu
har han ikke længer nogen Grund
til at holde ham tilbage. (idet
Skaktavl vil gaa.) Vent, et Kjen-
demærke – den der bærer Steen
Stures Ring; det er den Rette.

Skaktavl

.

I skal faa ham!

–

Tak! tak, min trofaste Ven!

Finn

.

Det skal skee!

–

(der imidlertid har holdt Øie med
Niels Lykke.)

Og reiser nu Alle
med Gud! (pegende paa Lykke.)
Denne ædle Ridder der, kan ikke
bekvemme sig til saa hastigt
at forlade sine Venner paa Østeraad,

Faksimile

82

han vil vente til Seiersbudskabet
kommer.

Lykke

.

betids nok til Jens Bjælke.

–

(pegende paa Finn.)

Og han der
hensættes under sikker Bevogt-
ning i Borgkjælderen!

H<...> Lykke

.

brast mit sidste Anker.

–

(bydende.)

I Borgekjælderen!

Alle

.

Længe leve Inger Gyldenløve!

–

(til Niels Lykke; idet hun følger
de Bortdragende.)

Hvem seirer?

Femte Akt.

1ste Scene.

Fru Inger (sidder ved Bordet,

Faksimile

83.

fordybet i Tanker.)

–

(efter en Pause.)

Hvem er den
Kløgtigste paa Jorden? Er det den,
der har et Kongerige at vinde, hvis
han bruger sin Snildhed? Er det
den; der faaer en Skamstøtte over
sin Grav, dersom hans Indre
vrænges udad og hans lønligste
Tanker stilles for Dagens Lys?
(hovedrystende.) Ingen af dem. Den,
der har et Kongerige at vinde,
var han den Kløgtigste, saa
vilde han stride for at tabe sin
Gevinst, ikke for at vinde den.
Den, der har en Skamstøtte iven-
te, var han den Kløgtigste, saa
vilde han sige sig selv, at naar
han først er dernede, sex Fod un-

Faksimile

84.

der Muldet; saa mægter ikke Men-
neskehænder at bygge Skamstøtten,
der kan knuge ham. Hvem er
da den Kløgtigste? (Reiser sig.)
Den Kløgtigste er en Moder, som
strider for sit Barns Frelse! Det
er det, som giver Vid i Panden!
– Der er Ingen saa kløgtig, In-
gen saa snild som Inger Gylden-
løve, siges der over de tre nordi-
ske Riger. (Hviskende.) Jeg har
stridt denne Strid, jeg har i ty-
ve Aar kjæmpet for mit Barns
Frelse, – det er Nøglen til Gaaden!
(Efter en Pause, idet hun farer
med Haanden over Panden, lige-
som for at samle Tankerne.) Jeg
veed alligevel ikke hvordan det

Faksimile

85.

hænger sammen, men det tykkes mig
stundom at Tankerne svigte og jeg maa
ligesom gribe efter dem for at holde dem
fast. Er det fordi Striden nu er tilen-
de, og jeg saaledes ikke længere har
Kløgten behov? Nei, nei! det er nok
heller en Virkning af denne nagende
Angst; den presser Hjernen; – om
min Forstand – o, det har ingen
Nød; det gaaer over, det gaaer over!
(Efter en Pause.) Hvor Alt er fred-
sælt her paa Gaarden inat; et-
hvert Øie har lukket sig, nu vil
ogsaa jeg gaa til Ro. Hvormangen
Nat har jeg ikke vaaget her i
Eenrum med mine ængstelige Tanker!
Mine Fædre har skuet mørkt og
truende ned paa mig, og jeg har

Faksimile

86.

hængt dem indad imod Væggen for
ikke at møde deres vrede Blikke.
I Nat see de Alle saa venlige ud;
der er Forsoning i deres Sjæle og
(lægger Haanden paa Hjertet.) det er
der ogsaa i min; thi nu staaer jeg
ved Maalet; jeg faaer jo mit Barn
tilbage. (Tager Lyset og vil gaa, men
standser.) Ved Maalet? Ved Maalet?
Er det da ogsaa virkelig mit ende-
lige Maal, at faa ham tilbage;
– kun det og intet Andet? (Sætter
atter Stagen paa Bordet.) Niels Lyk-
ke kastede et flygtigt Ord hen i
Vind og Veir; Ordet faldt i min
Sjæl som et Sædkorn i en gjødslet
Jordbund, – det er allerede begyndt
at spire; dog nei, ikke saa; det

Faksimile

87.

havde allerede hvilet længe derinde, men
som en ufødt Tanke, der først fik Liv,
i det Øieblik han nævnte den ved
Navn. (Hviskende.) Kongemoder; –
Kongemoder, sagde han! Og hvorfor
ikke? Har ikke min Slægt før mig
raadet som Konger, om de end ikke
bare Kongenavnet? Har ikke min
Søn den samme Adkomst til Sture-
slægtens Rettigheder, som den Anden?
I Guds Øine har han det, dersom
der ellers er Retfærd i Himlen.
Og disse Rettigheder har jeg med
ødsel Haand bortskjænket som Lø-
sepenge for hans Frihed! – Om de
nu kunde vindes tilbage? Saalæn-
ge jeg reddedes for hans Liv, laa
denne Tanke maalløs i min Sjæl,

Faksimile

88.

den var lysræd som et Skovens Dyr;
nu tager den atter Mod til sig og
lister sig frem af sit Smuthul. –
Dog nei, nei! Jeg vil ikke tænke
denne Tanke, jeg har vakt Himlens
Fortørnelse ved selv at bane min
Livssti; – nu forsager jeg Magt og
Berømmelse, det er Offeret, som skal
forsone mig med Gud. Og han,
mit Barn, fortjente han vel hvad
jeg har lidt for ham, dersom ikke
min Kjærlighed var ham nok?
(Tager atter Lyset.) Bort med alle for-
vovne Tanker; jeg har stridt en ty-
veaarig Kampdag tilende, nu vil
jeg søge Fred og Hvile. (Gaaer mod
Baggrunden, men standser og siger
grublende:) Kongemoder! (Gaaer
langsomt ud tilvenstre i Baggrund.)

Faksimile

89.

Niels Lykke. Eline. Bjørn.

Bjørn

.

Hvor er Eders Moder?

4de Scene.

De Forrige. Fru Inger (med en
Armstage, kommer fra Venstre.)
To Huuskarle.

Huuskarl

.

Fru Inger! Fru Inger!

–

(idet hun træder ind.)

Jeg veed
Alt; afsted! hold Porten aaben for
vore Venner, men lukket for alle
Andre.

(Sætter Armstagen paa Bor-
det tilvenstre.)

–

(til Niels Lykke.)

Det var altsaa
Snaren!

Lykke

.

Inger Gyldenløve! tro mig –

–

Et Baghold, som skulde fange
ham op, saasnart I havde faaet

Faksimile

90.

hiint Tilsagn, der kan fælde mig.

Lykke

.

kan vidne mod Eder.

–

Hvad gjør I?

Lykke

.

komme til at fortryde det.
(gaaer.)

5te Scene.

Fru Inger. Eline.

–

Ret saa! jeg forstaaer ham! (til
Eline.) Niels Lykke – nu?

Eline

.

Ring paa min Finger.

–

Og han har dig kjær af Hjertet?

Eline

.

og jeg troer ham.

–

Brav handlet, Eline! Ha, ha,
min Ridder! nu begynder jeg –

Eline

.

Eder fortørnet paa mig.

–

Vist ikke! vist ikke! Du er en
lydig Datter; du har lukket ham
ind; du har hørt paa hans
fagre Ord. Jeg veed hvad det

Faksimile

91.

har kostet dig; thi jeg kjender jo dit
Had –

Eline

.

Men min Moder!

–

Stille! Vi har mødt hinanden i
vore Anslag. Vel mægter du at
tænde Kjærlighed i Niels Lykkes
Sind; det er allerede begyndt;
jeg læste det i hans Ord og i hans
Miner. Hold ham nu fast; drag
ham endnu tættere ind i Gar-
net, og saa – Ha, om vi kunde
slide hans meenederske Hjerte
sønder i Brystet paa ham.

Eline

.

hvad er det, I siger?

–

Trænger du til Mod for at følge
mig videre paa Veien? Nu godt,
jeg har kun nødig at hviske
dig to Ord i Øret; i dem ligger
Styrkebeltet, som skal holde dig

Faksimile

92.

oppe. Saa viid da – (Lyttende.) Stri-
den nærmer sig! Besindighed, nu
gjælder det snart. (Vender sig at-
ter til Eline.) Viid da, Niels
Lykke var den, der lagde din
Søster i Graven!

Eline

.

Lucia!

–

Det var ham, saasandt der er
en Gud over os.

Eline

.

Daa staa mig Himlen bi.

–

Eline!

Eline

.

hans Trolovede for Gud.

–

Ulykkelige Barn! hvad har du
gjort?

Eline

.

Godnat min Moder! (gaaer.)

–

Ha, ha, ha! Det bærer ned ad Bak-
ke med Inger Gyldenløves Slægt!
Det var den Sidste af mine Døttre;

Faksimile

93.

hvorfor kunde jeg ikke tiet med
Hemmeligheden? havde hun Intet
vidst, saa var hun bleven lykke-
lig – paa en Maade. Men det er
min Skjæbne, det staaer skrevet
deroppe at jeg skal bryde den
ene grønne Green efter den anden,
indtil Stammen staaer bladløs
tilbage! – Lad gaa, lad gaa!
jeg faaer min Søn igjen; paa
de Andre, paa mine Døttre vil
jeg ikke tænke. Hvad baader
det vel om jeg gav mig til at
gruble og angre; det har jo ingen
Hast; det er først paa den store
Uveirsdag at Mennesket skal gjøre
Regnskab, og det varer længe fø-
rend den kommer.

Steenssøn

(udenfor.)

Hei, slaa Porten i!

Faksimile

94.

–

Grev Stures Røst!

6te Scene.

Fru Inger. Niels Steenssøn; strax
efter Olaf Skaktavl.

Steens

.

Vel mødt, Inger Gyldenløve!

–

Hvad har I tabt?

Steens

.

Min Krone og mit Liv!

–

Mine Svende, hvor har I dem?

Steens

.

Her! her!

Skaktavl

(kommer.)

–

Skaktavl! kommer I tilbage?

Skakt

.

at slippe igjennem.

–

I er saaret!

Skakt

.

hvor vi kan dølge ham?

–

Men dersom de gjennemsøge Gaar-
den –

Skakt

.

Der brast Laasen.

Faksimile

95.

–

De storme ind i Gaarden.

Steens

.

hvad jeg skylder Eder –

–

Jeg hører dem alt i Borgestuen.
(Bestemt.) Han maa reddes, hvad
det end skal koste.

Steens

.

jeg har det – Hemmeligheden –!

–

Hemmeligheden{?}!

Steens

.

Eders og min!

–

Krist i Himlen! kjender I den?

Steens

.

hvor er Niels Lykke?

–

Flygtet!

Steens

.

svenske Høvidsmand kom̅er –

–

Hvad saa? hvad vil I gjøre?

Steens

.

Aabenbare ham Alt!

–

O nei, nei! vær barmhjertig!

Steens

.

bekjendt hvad jeg veed –

–

Saa er I frelst?

Faksimile

96.

Steens

.

det er det yderste Middel.

–

Det yderste Middel? I har Ret,
og det tør Hvermand friste. –
See, derinde kan I skjule Eder
saalænge.

Steens

.

at angre Eders Færd.

–

(halvt for sig selv.)

Det give Gud
I sagde Sandhed!

Skaktavl

(vil følge Steenssøn, som gaar.)

–

(holder ham tilbage.)

Forstod I
hvad han sagde?

Skakt

.

for at frelse sig selv.

–

Naar det gjælder Livet, sagde
han, saa maa det yderste Mid-
del forsøges. Godt og vel, det skee
som han sagde.

Skakt

.

Hvad mener I?

–

Liv mod Liv! Een af dem maa gaa

Faksimile

97

under!

Skakt

.

I vil?

–

Hvis ikke han derinde gjøres stum,
forinden Timeglasset er udrundet,
saa er min Søn tabt for mig;
falder han, saa arver mit Barn
hans Rettigheder, – da skal I
see, der endnu er Malm i Inger
Gyldenløve{!}; tro mig, længe skal
I ei komme til at tørste efter
Hævnen, som I nu i tyve Aar har
ventet paa. – Hør, hør! de komme!
Det hviler paa Eder alene om jeg
imorgen er barnløs eller –

Skakt

.

Eders Navn dø ud! (gaaer.)

–

Tør jeg ogsaa vove? (Der høres
Larm i Værelset; hun iler henimod
Døren.) Nei, nei! det maa ikke

Faksimile

98.

skee! (Et tungt Fald høres uden-
for;) hun dækker Ørene til med
begge Hænder og styrter med et
forvildet Blik ned i Forgrunden.
Efter en Pause tager hun Hænder-
ne bort, lytter og siger derpaa:)
Nu er det forbi! Alting er stil-
le derinde. – Du saa det Gud!
jeg betænkte mig, men Olaf Skak-
tavl var for rap paa Haanden!

Skaktavl

(kommer ind.)

–

Er det gjort?

Skakt

.

Sol eller Maane mere!

–

Han er altsaa stum?

Skakt

.

med min venstre Haand.

–

Ja, ja! den høire var ogsaa for
god til slig Bedrift.

Faksimile

99.

Skakt

.

kommer jeg selv anden. (gaaer.)

8de Scene.

Fru Inger. Strax efter Bjørn og
nogle svenske Soldater.

–

Blod paa mine Hænder; dertil
skulde det altsaa komme! Han
begynder at blive mig dyrekjøbt
nu.

En Soldat

.

hvis I er Husets Frue –

–

Det er Grev Sture I søger?

Soldaten

.

Det er det!

–

I er isaafald ikke paa Vild-

Faksimile

100.

spor; Greven har søgt Beskyttelse
hos mig.

Soldaten

.

ei at give ham, thi –

–

Hvad I der siger har nok Greven
selv begrebet, og derfor har han –
ja, see selv efter, – derfor har
han aflivet sig˹.˺ selv.

Soldaterne

.

Aflivet sig!

–

See selv efter, som jeg sagde Jer.
Derinde vil I finde Liget, og da
han nu allerede er stedet for
en anden Dommer, saa er det
min Villie at han føres herfra
med al den Anstand, som det

Faksimile

101.

sømmer sig hans Byrd. Bjørn! i
mit Lønkammer har min Kiste
i mange Aar staaet rede; (til
Soldaterne.) i den bringe I Grev
Stures Lig til Sverrig.

Soldaten

.

herind I Andre!
(de gaa.)

9de Scene.

Fru Inger. Senere Bjørn.

–

Dersom Grev Sture ikke saadan
i en Skynding havde sagt Ver-
den Farvel, saa var han inden
en Maaned klynget op i Galgen
eller sat i Buur for sin Levetid;
havde han været bedre tjent
med en slig Lod? Eller ogsaa
havde han kjøbt sig fri ved at

Faksimile

102.

spille mit Barn i mine Fienders
Vold; er det saa mig, der har dræbt
ham? Værner ikke Ulven selv om
sin Yngel, hvem vil da fælde
Dommen over mig fordi jeg hug
en Klo i den, der vilde røve mit
Kjød og Blod? Det er Noget, som
maatte saa være, enhver Moder
havde gjort som jeg. – ˹Nu er˺ Men de<...>
er ikke længer Tid til ørkesløse
Tanker, virke maa jeg. (Sætter
sig ved Bordet tilvenstre.) Jeg vil
skrive til mine Venner rundt om
i Landet, de skal Alle støtte vor
Sag. (Begynder at skrive, men
standser og siger:) Hvem vil de
kaare til Konge i den Faldnes
Sted? – Kongemoder˹,˺ ˹sagde Nils Lykke,˺ – det er et

Faksimile

103.

vakkert Ord, jeg har kun een Ting
imod det, og det er den hæslige
Lighed med et andet Ord; Konge-
moder og – Kongemorder! Kon-
gemorder, det er den, der tager en
Konges Liv, Kongemoder, det er
den, der skjænker en Konge Li-
vet. (Reiser sig.) Nuvel, saa vil
jeg give tilbage, hvad jeg har
taget; min Søn skal vorde Kon-
ge! (Sætter sig, tager fat paa
Arbeidet, men lægger det atter
tilside og læner sig tilbage i
Stolen.) Det er altid noget u-
hyggeligt saalænge En ligger Lig
i et Huus; det er derfor, jeg føler
mig saa sælsomt tilmode. (Som

Faksimile

104

om hun talte til Nogen.) Ikke
det? Hvoraf skulde det ellers kom-
me? (Grublende.) Er der nogen
Forskjel paa at fælde En, og at
slaa En ihjel? Knud Alfsøn
havde med sit Sværd kløvet man-
gen Pande, og dog var hans egen
saa rolig som et Barns. Hvorfor
seer da jeg altid dette (Gjør en
Bevægelse som naar man hugger
til med en Kniv.) dette Stød i-
mod Hjertet og saa den røde
Blodstrøm bagefter? (Ringer og
vedbliver at tale, idet hun rager
om mellem Papirerne.) Herefter
vil jeg ikke vide noget af slige
stygge Syner, jeg vil være virksom
baade Dag og Nat, og om en Maa-

Faksimile

105.

ned kommer min Søn til mig –

˹ (Ringer) ˺

Bjørn

som ringede, min Frue?

–

(skrivende.)

Du skal hente flere
Lys; herefterdags vil jeg have man-
ge Lys i Stuen.

Bjørn

(gaaer.)

–

(reiser sig med Heftighed efter en
Pause.)

Nei, nei, jeg kan ikke
føre Pennen ikvæld; det brænder
og værker i mit Hoved! (Lytten
de.) Hvad er det? Aa, de skrue
Laaget til paa Kisten derinde. –
Dengang jeg var Barn fortalte de
mig Eventyret om Ridder Aage,
som kom med Kisten paa sin
Bag; – dersom nu han derinde en
Nat fik det Indfald at komme med
Kisten paa sin Bag og takke for

Faksimile

106.

Laan? (Smilende.) Hm! Inger Gyl-
denløve har Intet med sin Børne-
tro at skaffe. (Heftigt.) Men sli-
ge Eventyr due alligevel ikke,
de volde urolige Drømme; naar
min Søn vorder Konge, saa skal de
forbydes. (Gaaer et Par Gange frem
og tilbage; derpaa aabner hun
Vinduet.) Hvorlænge pleier det
gemeenligen v{æ}are forinden et Lig
begynder at lugte? Alle Stuer
skal luftes ud; saalænge ikke
det er gjort er det usundt at
leve her.

Bjørn

. (bringer Lys.)

–

(idet hun atter tager fat paa Papi-
rerne.)

Det er Ret, lad mig see
du kommer ihu hvad jeg sagde

Faksimile

107.

dig; mange Lys paa Bordet! Hvad
tager de sig nu for derinde?

Bjørn

.

skrue Kistelaaget fast.

–

(medens hun forsegler et Brev.)

Skrue de det godt fast?

Bjørn

.

som det behøves.

–

Ja, ja, du kan ikke vide hvor
godt det behøves; see efter at det
gjøres forsvarligt. (Gaaer tæt hen
til ham med Brevet i Haanden.)
Bjørn! du er en gammel Mand,
men jeg vil lægge dig en Ting paa
Hjertet; vær paa din Post mod
alle Mennesker, baade mod dem
som skulle dø og mod dem, som
ere døde. Gaa nu ind, – gaa ind
og see efter at de skrue Kistelaa-
get godt fast!

Faksimile

108.

Bjørn

.

ikke blive klog paa hende. –
(gaaer.)

–

(begynder at forsegle et Brev, men
kaster det fra sig, gaaer et Par Gan-
ge frem og tilbage og siger derpaa
med Heftighed)

Dersom jeg var
feig, saa havde je{l}g aldrig i Evig-
hed gjort dette her! Dersom jeg
var feig, saa havde jeg skreget
til mig selv: Hold inde, mens
du endnu har en Slump Salig-
hed i Behold for din Sjæl. (Hen-
des Blik falder paa Steen Stures
Billede; hun vender det hurtig
om mod Væggen.) Fy, hvor han
griner! Er det fordi jeg handlede
ilde med din Søn? Men den An-
den, er ikke ogsaa han din Søn?

Faksimile

109.

Og han er min tillige, mærk dig det!
– Det er galt fat ikvæld, eller og-
saa have de faaet et lystigt Ind-
fald alle disse Riddere og Fruer;
de rulle med Øinene, de stirre
paa mig hvor jeg gaar og staar.
(Stamper med Foden.) Men jeg vil
ikke vide af det; jeg vil have
Fred i mit Huus. (Begynder at
vende alle Billederne indad mod
Væggen.) Ja, om det saa var Jom-
fru Maria der, saa er hun med
i Legen. Synes du det nu er paa-
tide? Hvorfor hørte du aldrig mi-
ne Bønner, naar jeg bad om at
faa mit Barn tilbage? Hvor-
for? Fordi Munken i Witten-
berg har Ret; der er Ingen

Faksimile

110.

mellem Gud og Menneskene! Hvad
er Helgenen, som jeg har ødslet
mine Ord paa? En Alen Lærred,
af samme Stykke kanhænde, som
det hvormed min Faders Huus-
karl lappede sine Buxer. (Stedse
mere og mere forvirret.) Det er
godt jeg veed Besked om de Ting!
Der er Ingen, som har seet hvad
der gik for sig derinde, der er In-
gen, som kan vidne mod mig.
(Hviskende.) Mit Barn! min fagre
Søn! kom, her er jeg! Tys, jeg vil
sige dig noget; jeg er forhadt
deroppe fordi jeg fødte dig til
Verden; – jeg fik Gods og Kløgt og
et berømmeligt Navn i Vuggega-
ve for at jeg skulde være Guds

Faksimile

111.

Bannerfører paa Jorden; men jeg gik
min egen Vei, – det er derfor jeg
har maattet lide saa meget og
saalænge.

Bjørn

(kommer.)

hvad er dette?

–

(der er stegen op i Høisædet, som
staaer ved Væggen tilhøire.)

Stille! stille! jeg er Kongemo-
der! Min Søn er kaaret til
Drot over hele Norden! Det holdt
haardt forinden det kom saa
vidt; thi det var med Gud jeg
havde at stride!

10de Scene.

De Forrige. Niels Lykke.

Lykke

.

Fru Inger, vid at –

–

Stille, siger jeg; see hvor det vrim-

Faksimile

112.

ler af Mennesker! De komme for at
see Kroningstoget; Alle hilse de
Kongemoderen; ja, ja, hun har og-
saa stridt for sin Søn saalænge
til hun fik røde Hænder deraf!
Hvor er mine Døttre, jeg seer dem
ikke.

Lykke

.

hvad er her skeet.

–

Mine Døttre, mine fagre Døttre!
Jeg har ingen mere; jeg havde
een igjen og hende mistede jeg
da hun skulde stige i Brude-
sengen. (Hviskende.) Lucia laa
Lig i den; der var ikke Plads
for To.

Lykke

.

Guds Dom over min Færd. –

–

Kan I see ham? Kan I see ham?
Det er Kongen; det er Inger Gylden-
løves Søn, – jeg kjender ham,

Faksimile

11<...>.

paa Kronen og paa Steen Stures
Ring, som han bærer om Halsen.
(En Ligsalme høres.) Hør, hvor ly-
stigt det klinger; han nærmer
sig, jeg har ham snart i min
Favn. Ha, ha! hvem seirer, Gud
eller jeg? (De komme med Kisten.)
Liget! fy! det er en hæslig Drøm
(synker ned i Høisædet.)

11te Scene.

De Forrige. Jens Bjælke og Solda-
ter.

Bjælke

Han selv –?

Lykke

.

Tys!

–

(afsides, hviskende.)

Ja rigtig, nu
kommer jeg det altsammen ihu

Lykke

.

Tys. ˹Ti! ti!˺

Faksimile

114.

[HIS: replikkmarkør (for Fru Inger) mangler]

Ringen! Ringen! (iler hen og
river den med Heftighed af Sol-
datens Haand.) Steen Stures Ring!
(med et Skrig:) O, Jesus Krist!
min Søn! (kaster sig ned over
Kisten.)

Bjørn

.

Min Frue, hvad fattes Eder?

–

(med mat Stemme, idet hun hæ-
ver sig halvt iveiret.)

Hvad
der fattes? – Tre Alen Muld,
en Grav hos mit Barn!

(Synker atter kraftløs ned over
Kisten.)

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: